Torsdag på Falster viste vejret sig fra sin absolut dårligste side, men, hvad gør dårligt vejr, når hestene bare viser kanon form?? Absolut intet!! Captain Coke lagde ud med at vise at han ikke vil lade storebror stikke af med alt opmærksomheden, men Vakse Viggo svarede igen og var absolut helt alene på sit målfoto, så nu må Captain Coke på den igen.. Håber vi..

Easy Winner, rutineløb.

Entilfrasimoni, fik et fint løb i vinderhullet, blev generet til galop med 500 m til mål, kom lidt ud af rytmen og kom ikke rigtigt i omdrejninger igen.

Captain Coke, rolig start, løb nede i feltet, angreb med 300 m til mål og vandt rimeligt sikkert.

Vakse Viggo, fik et afventende løb, i inderbanen og siden hen andet par udvendigt. Angrebsplads med 150 m til mål, hvor han gled forbi al modstand til stensikker sejr.

 

Lørdag var der late Night løb på Lunden og vi deltog med fire heste.

Droiden, var mere stabil end tidligere, løb alt hvad han kunne, men slog ikke til. Femte i ny rekord.

Captain Coke, galop fra start og så var det løb kørt.

Anders And, fejlfri fra start, men galopperede i første sving.

Arn Kronos, fik et fint løb midt i feltet og avancerede på bagerste langside og var godkendt på afstand til en tredje plads i ny snorrestarts rekord.

 

På Falster starter vi fire heste. Viggo vender tilbage efter et besøg i det svenske og lillebror Captain Coke skylder fra i lørdags, så spændende bliver det i morgen.

Easy Winner, rutineløb.

Entilfrasimoni, løb noget urutineret i prøveløb og vi har ændret lidt i forspændingen, fejlfri kan hun godt være en chance.

Captain Coke, hoppede direkte fra start, normalt stabil og kan godt være en triochance.

Vakse Viggo, håber på rygløb og hårdt tempo, så skal han altid regnes for en chance.

Denne lørdag starter vi 4 heste på Lunden. Kamilla Gilsgaard er hjemme da Halmstad og hun køre og rider en enkelt imens Anders selv svinger sig i vognen bag Droiden og Captain Coke.

Droiden, gik godt senest på Jægersro. Han magler rutine og vi håber på en lille præmie.

Captain Coke har vist super humør i træning og, hvordan det skal tolkes, ser vi i morgen. Forløber løbet godt, burde han kunne være en triochance i et lille felt.

Anders And, Kamilla Gilsgaard, Monte. Er meget ustabil for tiden og tiltroen til ham her er lige med nul. Kamilla rider for at prøve noget andet med Anders And.

Arn Kronos, Kamilla Gilsgaard. Arn Kronos kvalificeret Kamilla til Summer Meeting Talent, som blev kørt på Åby i torsdags. Her kørte hun hest for Tomas Malmquist og den køretur forvandlede hun til en fjerde plads. Arn Kronos er helt på toppen pt og formår han at holde humør og form er han med det rette løb en triochance.