For anden weekend i træk, får Anders æren af at deltage i løb på Bornholm. Det er fantastisk, som de bornholmske amatørtrænere og trænere tager imod udenbyske kuske!! Anders har fået hele 8 køreture og takker herfor.

1 Emily K

Hun har været på Bornholm siden februar, og træner fint. Virker ikke til at have problemer med banen, og vi har kørt omkring 25,0 uden hun var kørt i bund. Triochance første gang. Starter med fire sko. (Thomas Kaas)

1 Delikates

Rimelig hurtig fra start, men har problemer i landevejssvinget, og jeg tager en snak med Anders F. Jensen omkring eventuelle udstyrsændringer. God triochance fejlfrit, og en lille vinderchance. (Jørn Sonne Hansen)

5 Bornholm Nu

Vi har været heldige at få Anders i sulkyen igen, og det er klart en fordel, at han har kørt hende før. Formen fejler ikke noget og hun bør afkrydses i V5. Ingen udstyrsændringer d.v.s. med 4 sko. (Claus P Christiansen)

6 Unite Mac Laid

Seneste start ligger tilbage i oktober 2018, hvilket skyldes at han pådrog sig en skade i folden ca. en måned forud for sæsonstart 2019. Har trænet på siden september 2019, og har en god grundkondition. Har fået 2 hurtigarbejder. Jeg er tilfreds med startsporet, da han er født i inderbanen. En præmie første gang vil være tilfredsstillende. (Jørn Sonne Hansen)

Wonderfull Ice.
Søger et godt rygløb på favoritten og så håber vi på en god afslutning. (Jess Persson)

Reduc.
Hurtig fra start, vi søger en præmie.

2 Brave Sensation

Hesten er solgt til bornholmsk hesteejer, og går i træning hos Kim Mortensen. Han har været på banen, og jeg forventer ikke at han får problemer med den bornholmske bane. Han er mere stærk en speedig. Jeg har svært ved at sætte hesten ind i løbet. (Anders F. Jensen)

5 Armani V P

Han har galopperet i landevejssvinget de seneste to starter, hvor banen har været løs, men er nu havnet i billigere selskab. Jeg vil være glad for en trioplacering. Staldens bedste chance på dagen. Starter med fire sko. (Stig B. Rasmussen)

Vi vender tilbage med resultater i morgen og i den kommende uge vil vi følge op på salg af anparter i staldens anpartsstalde og kommentarer til Falster.